Havens dyr og insekter

Haven er ikke kun blomster og planter, men i lige så høj grad dyr og insekter. Det er smukt, når sommerfuglene sværmer i et virvar omkring sommerfuglebusken og skaber stærke farvekontraster og bevægelse, og der er intet som at gå sin aftentur rundt i haven til solsortens aftensang. Vi nyder havens dyr og insekter – lige fra pindsvinet og musvitten til sommerfuglen og bien.

Du kan være med til at skabe et spændende dyreliv i din have ved at sørge for, at der er plads til det. Et bed af dækplanter, som fx honningurt eller lupin, vil tiltrække et rigt dyreliv af nyttige insekter. Du kan også gøre underværker ved at have nogle sten i haven, som giver gavnlige insekter som for eksempel løbebiller ly i løbet af dagen. Og sommerfugle og guldsmede er vilde med at sidde og varme sig på en solvarm sten.

Insekter i haven kan være nyttigeHar du en sommerfuglebusk i haven, kan du være sikker på at være omsværmet af sommerfugle, bier og andre insekter, da det nok er den rigeste af alle nektarplanterne. Sommerfuglebusken er i øvrigt noget af det nemmeste at passe i en have – og til gengæld er udbyttet overvældende: Et farveflor uden lige og en skønhed ud over det sædvanlige – for ikke at nævne de insekter, busken tiltrækker til haven. Arterne “Black Knight” og “Pink Delight” er anbefalelsesværdige!

Bier er gode insekter i haven

Skab også et fugleparadis i haven

Når først du har tiltrukket insekterne til haven, kan du være sikker på også at få besøg af de insektædende fugle. Du kan dog også gøre lidt selv for at tiltrække fuglene, fx ved at opstille et foderbræt, men endnu bedre ved at plante træer, som fuglene kan lide. Kirsebærkornellen er et oplagt træ at vælge til sin have, hvis du vil tiltrække flere fugle og insekter. Det er en smukt blomstrende forårsbebuder, hvis blomster lokker både insekter og bier til, som bestøver træet. Senere får træet røde frugter på størrelse med kirsebær, som fuglene holder meget af at spise om efteråret.

Et andet godt valg til havens dyr og insekter er paradisæbletræet, som bugner af frugt og du kan beskære det, så det både kan passe ind i store og små haver. Fuglene elsker de søde æbler, og om efteråret vil du se, hvordan også sommerfuglene gnasker løs af de nedfaldne frugter.

Sommerfugle i haven

Vand i haven

Ønsker du at skabe gode rammer for havens dyr og insekter vil det være en god idé altid at have vand i haven. Et lille fad med vand vil tiltrække et rigt mylder af fugle, der bader, soignerer, socialiserer og småskændes med hinanden. Den allerbedste kilde til vand i haven er selvfølgelig en lille dam, som guldsmede, fugle og andet dyreliv vil elske, men mindre kan også gøre det. Sørg fx for at holde en plet jord i haven fugtig gennem hele sommeren, så du er sikker på, at insekterne får nok at drikke samtidig med, at de suger vigtige mineraler ud af den våde jord. Kun tørstige insekter sætter sig på dit vasketøj, og vand i haven er med til at skabe et rigt dyre og insektliv.

Skab gode rammer og betingelser for havens dyr og insekter, og du vil opleve en levende have med en utrolig rigdom af bevægelse, lyde, bestøvning og meget mere.

 

 

Speak Your Mind

*