Bonderoser

Bonderoser eller pæoner (paeonia officinalis), som de også kaldes, er efter min mening en af de skønneste stauder i haven. Når bonderosen blomstrer, er det for alvor blevet sommer, og de skålformede, enkle eller fyldte blomster i hvidt og toner af rødt og pink er vidunderligt smukke og en sand fryd for øjet. Samtidigt får de mørkegrønne eller grågrønne blade ofte meget smukke efterårsfarver.

Lyserrød bonderose

Bonderoser foretrækker fuld sol, men tåler dog skygge en del af dagen. De trives bedst i en næringsholdig, fugtig, men veldrænet jord, der er beriget med store mængder organisk stof. De storblomstrende sorter kan have behov for usynlig støtte, især i haver på vindudsatte steder. En klyngedannende plante som bonderosen kan støttes af ring- eller ledstativer eller endda hjemmelavede hjælpemidler som stormasket trådvæv fæstnet til stokke. Skuddene vokser op gennem stativerne og skjuler dem efterhånden.

Plantning, flytning og formering

Når du planter dine bonderoser, skal du være meget opmærksom på ikke at plante rodknolden for dybt under jordoverfladen. Man siger også, at det ikke er så godt at flytte sine bonderoser, da man sætter dem flere år tilbage. Bonderoser kan ikke fordrage forstyrrelser, og det tager dem mindst to år at genvinde vanlig vækst. Tag dem kun op, hvis det er nødvendigt at formere dem. Forbered det nye voksested som ved plantning og grav et passende stort hul. Tag planten op med så meget jord omkring jordklumpen som overhovedet muligt. Genplant derefter de delte planter ligesom ved pottedyrkede stauder. træd jorden til og vand godt. Vær opmærksom på, at pæoner ligesom juleroser kan stå i 20 – 30 år uden omplantning og faktisk bare bliver stadigt smukkere. Så find det rigtige sted til dine bonderoser med det samme.

Pæoner i haven

Bonderoser passer fortrinligt til landbohaver med deres gamle historie og kan med fordel sættes sammen med moderne former og sorter, som giver et afvekslende syn i haven.

Comments

  1. kamille jensen says

    hej
    hvornår blomster de ?
    jeg skal holde konfirmations fest i juni måned
    og jeg er helt vild med Bonderoser ;D..

  2. says

    De er vildt flotte, og jeg overvejer også kraftigt og plante hele mit stauderbed til med bonderoser. Jeg tror ikke de når at blomstre til juni måned – så skal du i hvert fald have givet dem en ordentlig omgang god gødning og sat dem under en varm lyskilde indtil. Jeg tror først de vil komme en gang i juli måned.

    Dog har vi da lige købt et bundt nede ved blomsterhandleren, men de bonderoser tror jeg kommer fra Holland :-).

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>